
Anmeldelse
Anmeldelse: Satisfyer Pro 2 Next Generation
Billigst af de bredt solgte — 219 SEK, IPX7 og 15 års garanti.
29. juli 2026

Anmeldelse · Rabbitvibrator · Batteridrevet
Pretty Love batteridrevne rabbitvibrator gennemgået i forhold til producentens egne specifikationer og prisdata fra fire svenske butikker. Tredive vibrationsfunktioner, to separate motorer, 200 millimeter i alt med 100 millimeters indsatsdel, silikone og 117 grams nettovægt — men hverken kapslingsklasse, driftstid, lydniveau eller garantiperiode offentliggøres af producenten.
En billig indgangsmodel i rabbitformatet med tredive vibrationsfunktioner, to motorer og en silikoneoverflade over hele den kropsnære del. Producentens målskitse er usædvanligt tydelig — 200 millimeter i alt, 100 millimeter indsatsdel og 33 millimeter i bredden — men i øvrigt er specifikationen tynd. Der offentliggøres ingen tæthedsklasse, ingen driftstid, intet lydniveau og ingen garantiperiode, og flere butikker angiver mål og vægte, der modsiger både producenten og hinanden. Klitorisarmen sidder fast i en støbt vinkel, hvilket afgør, om konstruktionen passer til dig eller ej.
Pretty Love Alvis er en batteridrevet rabbitvibrator i silikone med to separate motorer og tredive vibrationsfunktioner. Den ligger i den absolutte indgangsklasse i sortimentet: ingen app, ingen ladekabel, intet genopladeligt batteri og ingen display — kun to knapper, en buet skaftdel og en kortere arm, der skal ligge mod klitoris, mens skaftet er indført.
Specifikationen ser sådan her ud ifølge producenten: tredive vibrationsfunktioner, materialet silikone, strømforsyning to AAA-batterier og en nettovægt på 117 gram. Producentens egen målskitse angiver 200 millimeter total længde, 100 millimeter indsætningsdel og 33 millimeter bredde. Emballagen måler 210 × 80 × 40 millimeter. I Sverige sælges artiklen af fire butikker til priser mellem 222 og 295 SEK, og to af dem havde den på lager ved priskontrollen den 12. september 2026.
Denne gennemgang handler om artiklen med EAN 6959532313369. Nummeret er kontrolleret mod producentens egen produktside, hvor modelnummeret BI-014263 står angivet med den nøjagtige stregkode. Samtlige fire svenske butikker sælger den samme artikel under det nummer, selv om de kalder den fire forskellige ting — hvilket er første advarselstegn på, hvor lidt der faktisk er dokumenteret om netop denne produktion.
Det andet, der er værd at sige med det samme, er, hvad producenten ikke offentliggør. Der findes ingen kapslingsklasse, intet lydniveau, ingen oplysning om, hvor længe et par batterier rækker, ingen garantiperiode og ingen erklæring om ftalater, BPA eller latex. Det er fire til fem linjer, som en europæisk premiumproducent normalt udfylder, og de mangler alle her. Det betyder ikke automatisk, at produktet er dårligere, men det betyder, at flere af de påstande, der går rundt i butikkernes led, ikke kan føres tilbage til nogen, der tager ansvar for dem.
En rabbitvibrator er en vibrator med to dele, der arbejder samtidigt: et skaft, der føres ind og stimulerer indvendigt, og en kortere arm, der ligger udenpå mod klitoris. Navnet kommer fra de tidlige modeller, hvor den ydre arm var formet som et kanin-hoved med to ører. Pointen med konstruktionen er, at begge kontaktpunkter stimuleres i den samme bevægelse i stedet for at kræve to produkter eller to hænder.
Producenten angiver, at Alvis har to motorer, og beskriver dem som separate: én i skaftet og én i klitorisarmen. Det er en teknisk forskel i forhold til mere simple konstruktioner, hvor én enkelt motor sidder i håndtaget, og vibrationerne ledes ud i hele godset. Med to motorer sidder vibrationskilden tæt på hver respektive kontaktflade, hvilket gør, at energien ikke behøver at passere gennem en lang silikonekrop, før den når frem. Det, man altså kan konstatere, er, at konstruktionen er den rigtige til formålet — hvor kraftfulde de to motorer er i absolutte tal, offentliggør producenten dog ikke.
Producentens egen beskrivelse formulerer det sådan her: et indsætningsskaft til G-punkt-vibrationer og en vibrerende arm mod klitoris, med tredive vibrationsfunktioner og en satinmat silikoneoverflade. Det er hele den funktionelle beskrivelse, som findes fra producentens side. Alt derudover, som står i svenske butikstekster, er butikernes egne formuleringer.
Her bliver det indviklet, og det er værd at få styr på, før du sammenligner priser. Den samme artikel sælges i Sverige under fire forskellige produktnavne:
Hos producenten hedder den det ene og det andet. Her er den opført som artikel BI-014263 under varemærket PRETTY LOVE, fremstillet af Liaoyang Baile Health Care Product Co., Ltd. Navnet Alvis dukker derimod op trykt på producentens egen emballage, sammen med linjerne "30 functions of vibration" og "Silicone". Så navnet er ægte — det er bare ikke det, kataloget sorterer efter.
To detaljer i butikskæden fortjener en bemærkning, fordi de er direkte vildledende. Sexonic angiver varemærkefeltet "HIGH TECH" i stedet for Pretty Love, hvilket gør, at artiklen ikke dukker op, når man filtrerer på mærket. Og Taboo, som ellers beskriver produktet korrekt som batteridrevet med to AAA-celler, har samtidig tagget den som "Laddningsbar Vibrator" (opladningsbar vibrator) på samme side. Alvis er ikke opladningsbar. Den har intet indbygget batteri og ingen opladningskontakt, hvilket fremgår både af producentens strømforsyningsoplysninger og af producentens eget billede af batterirummet. Den, der søger efter "opladningsbar rabbitvibrator" og lander her, bliver skuffet over et punkt, som kunne være undgået.
Materialspørgsmålet er den eneste egenskab ved et intimprodukt, som ikke kan kompenseres for med vane eller pleje. Det afgør, om produktet stadig er hygiejnisk om nogle år, og det afgør, hvilke glidemidler der må bruges. Producenten angiver ét enkelt materiale for Alvis: silicone.
Silicone er et porfrit materiale. En porfri overflade kan rengøres, fordi der ikke findes mikroskopiske hulrum, hvor rester kan blive tilbage. Det er den enkelt vigtigste egenskab ved et materiale, der skal ligge mod slimhinden, og derfor vejer materialdeklarationen tungere end næsten alle andre punkter i en specifikation. Silicone kræver heller ikke ftalatblødgørere for at blive blødt — blødheden kommer fra polymerens egen struktur — hvilket gør ordet silicone i sig selv til en bedre besked end betegnelser som TPE eller jellygummi, som slet ikke siger noget om, hvilke blødgørere der indgår.
Samtidig er producentens angivelse minimal. Den siger "Silicone" og intet mere. En opdeling af materialer pr. del offentliggøres ikke af producenten. Det, man kan konstatere ud fra producentens egne produktbilleder, er, at den farvede del — skaftet og klitorisarmen, altså alt det, der har kropskontakt — er mat silicone, mens grebet nederst er blank, hvid hård plast med to hævede knapper og en aftagelig endekappe. Det er den samme opbygning som på de fleste batteridrevne vibratorer i den her prisklasse: silicone dér, hvor det spiller en rolle, plast dér, hvor batterierne sidder.
Taboo beskriver overfladen som "satinmatte silicone", hvilket stemmer overens med producentens egen formulering om satinfinish. En mat silikoneoverflade har en praktisk konsekvens: den giver mere friktion mod tør hud end en blank overflade, og den trækker fnug og støv til sig, hvis produktet opbevares uden beskyttelse. Det er et argument for at lægge den i en pose i æsken i stedet for at ligge løst.
Ftalater er en gruppe blødgørere, der bruges til at gøre plast, især blødgjort PVC, bøjeligt. Kemikalieinspektionen beskriver dem som stoffer, der kan påvirke hormonsystemet og gøre reproduktion vanskeligere, og flere af dem er derfor begrænset eller forbudt i EU i et stort antal produkter. Netop denne produktkategori er et tilbagevendende genstand for tilsyn, fordi den indeholder blødgjort plast mod hud og slimhinde.
Producenten offentliggør ingen deklaration om ftalater, BPA eller latex for BI-014263. Ikke på produktsiden, ikke på emballagen og ikke i billedmaterialet. Det er en tydelig forskel i forhold til We-Vibe, som for Nova 2 udtrykkeligt skriver, at materialet er fremstillet uden ftalater, BPA og latex. Fraværet af en deklaration er ikke et bevis for, at noget uønsket indgår — som sagt kræver silikone ikke ftalatblødgørere — men det betyder, at du ikke har noget dokument at støtte dig til, hvis spørgsmålet bliver aktuelt.
For den, der har latexallergi, er det værd at vide, at latexoplysningen helt mangler. Latexallergi giver reaktioner på slimhinden hurtigere end på almindelig hud, og et intimprodukt er derfor netop den anvendelse, hvor oplysningen har betydning. Hvis du er allergisk og ønsker den oplysning på skrift, er det en grund til at vælge en producent, som faktisk skriver den ud.
Producentens egen målskitse er den mest brugbare side i hele materialet. Den angiver tre mål: 200 millimeter fra spids til bund, 100 millimeter for den øverste del ned til fæstet til klitorisarmen — altså indstiksdelen — og 33 millimeter for skaftets bredde på det bredeste sted.
Det betyder i praksis, at cirka halvdelen af produktets længde er håndtag og batterirum. Tyve centimeter i alt lyder som meget, men det er de ti centimeter, der føres ind, og det er et beskedent tal i kategorien. En diameter på 33 millimeter er derimod ikke beskedent: det svarer til lidt over tre centimeter, hvilket for mange ligger i den øvre del af det, der føles behageligt uden opvarmning. Sammenlignet med Lelo Ina 3, som producenten angiver til 110 millimeter indstiksdel og 37,09 millimeter diameter, er Alvis altså en centimeter kortere og fire millimeter smallere — de to modeller ligger med andre ord i samme størrelsesklasse, selv om prisskiltene ikke gør det.
Her opstår den første rigtige konflikt i materialet, og den er værd at tage alvorligt. Butikkernes mål stemmer ikke overens med producentens, og butikkerne stemmer heller ikke indbyrdes. Blush Me angiver 20,00 centimeter samlet længde, 11,00 centimeter indførbar længde og en diameter på 3,50 centimeter i både min- og maxfelterne. Lekosmek angiver cirka 20 centimeter og cirka 3,3 centimeter. Grossisten Wasserman angiver 20,5 centimeter i alt, 10,5 centimeter indførbart og op til 3,3 centimeter. Producenten siger 200, 100 og 33 millimeter. Spredningen er altså en centimeter på den indførbare længde og to millimeter på diameteren.
Reglen i sådanne situationer er enkel: Producenten vinder. Regn med i alt 200 millimeter totalt, 100 millimeter indførbart og 33 millimeter i bredden. At Blush Me angiver elleve centimeter indførbart og 3,5 centimeter i diameter er en butikoplysning, der afviger opad fra producentens egen tegning, og den, der køber netop med de tal, risikerer at blive overrasket i den forkerte retning.
Producenten angiver nettovægten til 117 gram. Det tal henviser til produktet, som det pakkes, altså uden batterier, eftersom batterier ikke indgår.
To butikker offentliggør en egen vægt i deres produktfeeds, og begge afviger. Lekosmek angiver 100 gram, Taboo angiver 80 gram. Det er sandsynligvis forsendelsesvægte, der er lagt ind skemamæssigt, snarere end vejede produktvægte, men forskellen mellem butikkernes egne oplysninger — 20 gram, altså en femtedel — viser, hvor lidt værd butikdata af den type er. Brug producentens 117 gram og ingenting andet.
En praktisk regneøvelse, der faktisk betyder noget: To alkaliske AAA-celler vejer ifølge Energizers datablad typisk 11,5 gram pr. stk. Produktet i brug vejer altså omtrent 117 plus 23, det vil sige omkring 140 gram. Det er let i den her kategori — Lelo angiver 150 gram for Ina 3 uden overhovedet at have nogen aftagelige batterier — og det er i praksis en fordel, eftersom en rabbit-konstruktion holdes på plads med håndleddet i længere stunder.
Producenten offentliggør ingen angivelse af farve i sin attributliste. Producentens egne produktbilleder og emballagebillede viser en lilla eller fuchsiafarvet variant, mens Blush Me og Lekosmek angiver farven som Rosa, og grossisten Wasserman angiver violet. Det er det samme artikelnummer og den samme stregkode hos alle, så forskellen ligger i, hvordan hver butik har oversat farvenavnet — ikke i, at der skulle findes flere varianter under samme EAN.
Grænsefladen er så enkel, som den kan blive. Producentens eget funktionsbillede navngiver de to knapper: den øverste er mærket VIBRATION BUTTON, og den nederste ON/OFF. Begge sidder på grebets forside, i en hævet farvet plade, der gør, at de kan findes uden at kigge. Der er ingen display, ingen lysdiode, der viser position, og ingen fjernbetjening.
Det betyder i praksis, at tilstandene skiftes frem i én enkelt sløjfe med gentagne tryk på vibrationsknappen, og at du ikke kan hoppe baglæns. Hvis du vil tilbage til en tilstand, du lige har passeret, skal du gå hele vejen rundt igen. Det er hele konsekvensbeskrivelsen af en to-knapsgrænseflade med tredive tilstande, og det er noget, man bør tænke igennem, før man køber — ikke fordi det er dårligt, men fordi det er den afvejning, som prisen bygger på.
Tænd/sluk-knappen starter og slukker for produktet. Vibrationsknappen skifter mellem funktionerne. Da de to motorer ifølge producenten er separate, men kun har én fælles betjening, styrer du dem ikke uafhængigt af hinanden — hvert trin i sløjfen er en færdig kombination af, hvad skaftet og armen gør. Det er den centrale forskel i forhold til dyrere rabbit-modeller, som ofte har to sæt knapper eller en app og dermed lader dig køre kraftig indvendig vibration mod svag udvendig, eller omvendt.
Producenten oplyser ikke, om produktet husker den senest anvendte indstilling, når det slukkes, og der er heller ingen automatisk slukkefunktion eller nogen lås. En lås er værd at savne: et batteridrevet produkt med udvendige knapper kan starte af sig selv i en taske. Den praktiske modforanstaltning er enkel og koster ingenting — skru endekappen af og tag det ene batteri ud, når produktet skal pakkes ned.
Tredive er et stort tal på emballagen, og producenten trykker det både i attributlisten og på kartonen. Det, det ikke betyder, er tredive intensitetstrin. I denne produktkategori består en sådan sløjfe typisk af et fåtal jævne hastigheder efterfulgt af et stort antal mønstre: pulser, bølger, trapper og kombinationer af dem. Producenten specificerer ikke, hvordan de tredive funktioner fordeler sig mellem jævn vibration og mønstre, og ingen af de svenske butikker gør det heller.
Sammenligningen med et produkt, der beskriver sit interface, er oplysende. Lelo angiver ti indstillinger for Ina 3 — en tredjedel så mange som Alvis — og det er stadig det dyrere og mere udstyrede produkt. Antallet af tilstande er med andre ord ingen kvalitetsindikator i denne kategori, men et markedsføringstal. Det, der faktisk påvirker oplevelsen, er, hvor mange af tilstandene der er jævne hastigheder, og det tal offentliggør ingen.
Regn med, at du i praksis vender tilbage til tre eller fire af de tredive. Det er mønstret i hele produktkategorien, og det er også grunden til, at en model med ti nøje udvalgte tilstande kan opleves som mere anvendelig end en med tredive.
Producentens billeder viser, at klitorisarmen er støbt i ét stykke sammen med skaftet, og at vinklen imellem dem er fast. Der er ingen led, ingen justéringsskrue og ingen bøjeligt kerne, der holder en ny vinkel på plads. Armen er kort og rundet, uden de klassiske kaninører.
Dette er det enkelt vigtigste spørgsmål om pasform på hver rabbitvibrator, og det er det, der afgør, om konstruktionen virker for dig eller ej. Afstanden mellem glideåbningen og klitoris varierer mellem kroppe, og en fast arm passer kun, hvis netop din anatomi svarer til den afstand, konstruktøren valgte. Hvis den ikke passer, hjælper hverken tredive indstillinger eller to motorer. Dyrere modeller løser dette på forskellige måder: We-Vibe bygger Nova 2 med en arm, der følger med, når skaftet bevæger sig, og andre producenter bruger bøjelige arme. Alvis har ingen sådan løsning, og det er den tydeligste funktionelle begrænsning i konstruktionen.
Det, man kan konstatere ud fra målene, er, at armen sidder 100 millimeter fra spidsen regnet, altså ved halvvejs i produktets længde. Hvis du tidligere har prøvet en rabbitvibrator og syntes, at armen endte forkert, er sandsynligheden stor for, at den gør det også her, fordi geometrien ikke kan ændres.
Producenten offentliggør ingen decibelværdi for Alvis, hverken på produktsiden eller i billedmaterialet. Ingen af de fire svenske butikker angiver heller ikke noget måleværdi, og grossisten gør det ikke. Den, der finder et nøjagtigt decibeltal for denne model på en anden side, bør spørge sig selv, hvor tallet kommer fra, eftersom det ikke findes noget sted i forbindelsen mellem fabrik og kasse.
Det, man kan konstatere på teknisk grundlag, er, at konstruktionen — to små excentermotorer i et kabinet, der delvist er hård plast — er den mest larmende grundløsning i kategorien. En roterende ubalanceret vægt skaber mere støj end en linearmotor, og et håndtag i plast dæmper dårligere end en helsilikone-krop. Dertil kommer, at produktet desuden har et hulrum i bunden, hvor to batterier ligger løst i en hylster, og der findes endnu en lydkilde, som ikke findes på et produkt med indbygget batteri.
Et praktisk råd, der gælder uanset model: læg produktet på et blødt underlag mellem anvendelserne. En hård bordplade fungerer som resonanskasse og forstærker lyden mærkbart. Har du brug for et produkt, som dokumenteret er diskret, findes den oplysning ganske enkelt ikke for Alvis, og så er det det forkerte produkt at vælge.
Det her er gennemgangens vigtigste punkt, og det skal siges lige ud. Producenten angiver slet ingen kapslingsklasse for BI-014263 — hverken IPX4, IPX6, IPX7 eller engang ordet vandtæt. Attributlisten indeholder funktion, materiale, strømforsyning, emballagemål, stregkode og antal pr. karton. Intet om vand.
Samtidig påstår flere led længere fremme i kæden, at produktet er vandtæt. Engrosselskabet Wasserman skriver "Waterproof: Yes" i sin specifikation, og flere udenlandske forhandlere gentager det samme. Ingen af dem angiver nogen klasse eller nogen testbetingelser. Ifølge den rækkefølge, vi anvender i alle gennemgange, vinder producenten, når leddene siger imod hinanden, og producenten siger her ingenting — hvilket betyder, at påstanden om vandtæthed mangler dækning opstrøms.
Kapslingsklasser defineres i den internationale standard IEC 60529. Det andet tal i en IP-betegnelse beskriver beskyttelsen mod vand, og niveauerne er ikke små: IPX4 dækker stænk fra alle retninger, IPX6 kraftige vandstråler og IPX7 nedsænkning til en meters dybde i tredive minutter. Forskellen mellem et produkt, der tåler stænk, og et, der tåler bad, er altså ikke en gradforskel, men tre separate testniveauer.
Hvis klassificeringen slet ikke findes, skal produktet behandles som ikke-vandtæt. Fraværet af en oplysning er aldrig et tegn på, at produktet skulle være godkendt — det betyder kun, at ingen har påtaget sig at love noget. Der er desuden en konstruktionsdetalje, der taler for forsigtighed netop her: batterirummet åbnes med en aftagelig endekappe, hvilket ses på producentens eget billede. En samling, som brugeren selv åbner og lukker flere gange, er det svageste punkt i enhver tætning, og en forkert vendt eller sløvt tilspændt kappe lukker vand ind uanset, hvad emballagen siger.
Det praktiske råd bliver derfor konservativt: behandl Alvis som stænktålelig og ikke som badbar. Skyl skaftet, hold aldrig grebet under rindende vand, og sænk aldrig produktet ned. Hvis du vil have et produkt, du kan tage med i badet, skal du vælge en model med en offentliggjort klassifikation — We-Vibe angiver IPX7 for Nova 2, og Lelo angiver, at Ina 3 er hundrede procent vandtæt.
Rengør silikondelen med lunkent vand og uparfumeret sæbe eller et rengøringsmiddel, der er beregnet til intime produkter, direkte efter hver brug. Hold grebet over vandet, og tør det i stedet med en fugtet klud. Lad produktet lufttørre helt, før det lægges væk — resterende fugt i samlingen mellem silikone og plast er den mest almindelige årsag til, at en billig vibrator begynder at lugte.
Brug vandbaseret glidemiddel. Silikonebaseret glidemiddel må ikke bruges på silikonprodukter: det nedbryder overfladen over tid og gør den porøs, og en porøs overflade kan ikke længere rengøres ordentligt — kun udskiftes. Oliebaserede produkter som kokosolie efterlader en hinde, som er svær at få af, og som desuden binder snavs.
Ved opbevaring gælder der to ting, som er specifikke for batteridrevne produkter. Tag batterierne ud, hvis produktet skal ligge ubenyttet i længere end et par uger — alkaliske celler kan lække, og lækagen ødelægger kontakterne indefra. Og opbevar silikonen adskilt fra andre silikoneprodukter, fordi forskellige silikoneblandinger kan reagere med hinanden og give klistrede overflader. En enkel stofpose løser begge problemer.
Producenten angiver strømforsyningen til to AAA-batterier, og producentens eget billede viser batterirummet åbnet med kåben skruet af og to celler ved siden af. Engroshandleren Wasserman præciserer, at batterierne ikke medfølger, og det samme fremgår af de svenske butikstekster. Regn derfor med en ekstra omkostning, og regn med, at produktet ikke virker ud af æsken.
Endekappen nederst på håndtaget skrues af, og derunder sidder en sokkel med markerede poler til de to celler. Producentens billede viser en plus- og minusmarkering i bunden af rummet. Det er samme løsning som på stort set alle batteridrevne vibratorer, og den har den åbenlyse fordel, at den ikke kræver værktøj.
To ting at tænke på ved udskiftningen. Skru kåben helt i bund — en halvt skruet kåbe giver dårlig kontakt, som viser sig ved, at produktet mister effekt eller slukker af sig selv, hvilket let bliver misforstået som et defekt eksemplar. Og bland ikke gamle og nye celler, og heller ikke alkaliske med genopladelige. Genopladelige NiMH-celler giver 1,2 volt i forhold til alkaliske cellers 1,5 volt ifølge Energizers datablad, hvilket betyder, at to genopladelige celler giver 2,4 volt i stedet for 3,0 — mærkbart svagere vibration, uden at der er noget galt med produktet.
Producenten offentliggør ingen driftstid for Alvis. Der findes ingen oplysning om, hvor længe et par celler rækker, og Energizers datablad angiver kapaciteten for en alkalisk AAA-celle som en kurve i forhold til afladningsstrøm snarere end som et enkelt mAh-tal — hvilket betyder, at driftstiden i praksis afhænger af, hvilket af de tredive (30) tilstande du kører. Altså kan der ikke angives noget tal, og du bør være skeptisk over for sider, der angiver en.
Det, man derimod kan konstatere, er, hvad de to konstruktioner betyder over tid. Et indbygget litium-ionbatteri mister kapacitet i takt med antallet af opladningscyklusser, og når cellen er opbrugt, er produktet i praksis forbrugt, fordi det er fastloddet. Lelo angiver 500 mAh og 3,7 volt for Ina 3 med to timers drift og to timers opladning; We-Vibe angiver op til 120 minutters drift og 90 minutters opladning for Nova 2. Begge dele er dokumenteret, bekvemme og endelige.
Et AAA-drevet produkt har den modsatte profil. Du får ingen oplyst driftstid, og du får en løbende omkostning, men du får også et produkt, der aldrig bliver ubrugeligt, fordi et batteri er blevet gammelt, og som kan fungere lige så godt om fem år som i dag, så længe motorerne lever. Energizer angiver ti års lagringstid ved 21 grader for deres alkaliske celler, hvilket betyder, at et ekstra sæt i æsken faktisk er et ekstra sæt. For et produkt i den her prisklasse er det et rimeligt bytte — men det er et bytte, ikke en ren fordel, og den, der vil have en ladekabel, skal vælge en anden model.
Vi har endnu ingen prisdata fra danske butikker for dette produkt.
Producenten offentliggør tredive funktioner, 200 millimeter og 117 gram — men hverken kapslingsklasse, driftstid eller garantitid.
To sammenligninger er relevante, og begge går op i pris: i forhold til Lelo Ina 3, som er den mest sammenlignelige rabbitvibrator med fuldstændigt offentliggjort specifikation, og i forhold til We-Vibe Nova 2, som løser netop det pasformsspørgsmål, hvor Alvis er svagest. Alle oplysningerne nedenfor kommer fra de respektive producenters egne specifikationer.
Lelo angiver Ina 3 til 200 × 65 × 45 millimeter med 110 millimeters indsætningsdel og 37,09 millimeters diameter. Alvis måler 200 millimeter i alt med 100 millimeters indsætningsdel og 33 millimeters bredde. De to er altså præcis lige lange, og Ina 3 er en centimeter længere og fire millimeter tykkere på den del, der føres ind. I hånden er de sammenlignelige produkter.
Der, hvor sammenligningen holder op med at være lige, er alt andet. Lelo offentliggør materiale (kropsvenlig silikone og ABS-plast), batteri (litium-ion 500 mAh, 3,7 volt), ladetid (to timer ved 5,0 volt og 500 milliampere), driftstid (op til to timer), hviletilstand (op til 90 dage), vægt (150 gram), antal indstillinger (ti), vandtæthed (100 % vandtæt) og garanti (to år plus ti års kvalitetsgaranti). For Alvis offentliggøres materiale, funktion, strømforsyning, vægt og mål — og dermed slut.
Konklusionen er ikke, at Ina 3 er tre gange bedre, men at den er tre gange bedre dokumenteret. Alvis har flere niveauer på papiret, er lettere og koster en brøkdel. Ina 3 giver dig en garanti, du kan påberåbe dig, en vandtæthed, du kan stole på, og et batteri med kendt kapacitet. Hvad der er mest værd, afhænger helt af, om du vil have et produkt, du kan prøve en idé med, eller et, du vil beholde.
We-Vibe angiver Nova 2 til 217 × 85 × 39 millimeter, kropsvenlig silikone uden ftalater, BPA og latex, USB-opladt litium-ionbatteri med op til 120 minutters driftstid og op til 90 minutters opladning, kapslingsklasse IPX7, app-styring og to års garanti. Prisen angives af producenten til fra 149 euro i deres egen webbutik.
Den funktionelle forskel, som betyder mest, ligger i klitorisarmen. Nova 2 er bygget, så armen holder kontakt med klitoris, også når skaftet bevæger sig, hvilket er netop den svaghed, en fast støbt arm, som Alvis har. Læg til IPX7 — altså nedsænkning en meter i trediv minutter ifølge IEC 60529 — og en publiceret materialedeklaration, så har du de tre punkter, hvor Alvis’ specifikation er tom.
Det, Alvis har som Nova 2 ikke har: en tiendedel af prisen og intet batteri, der ældes. Det er ikke ingenting. Men hvis din tidligere erfaring med rabbitvibratorer er, at den ydre arm mister kontakten, så snart du bevæger dig, er det præcis det problem, Nova 2 er konstrueret til at løse — og som Alvis ikke adresserer.
En sammenstilling af modstridende oplysninger er i sig selv et resultat, og dette produkt giver usædvanligt mange. Fire punkter er værd at have med sig:
Dertil kommer to rene etikettefejl: Sexonic angiver mærket som "HIGH TECH", og Taboo tagger et batteridrevet produkt som opladeligt. Ingen af fejlene påvirker, hvad du får i kassen, men begge påvirker, hvad du tror, du bestiller — og det er netop sådanne forskelle, der gør, at et artikelnummer er mere værd end et produktnavn, når man sammenligner priser.
Fire svenske butikker sælger artiklen med EAN 6959532313369. Billigst er Sexonic på 222 SEK, dyrest er Lekosmek og Taboo på 295 SEK hver. Det er 73 SEK eller 33 procents forskel for det samme varenummer og den samme forpakning.
Lagersituationen er her vigtigere end prisforskydningen. De to billigste butikker var udsolgt ved priskontrollen 12. september 2026: Sexonic på 222 SEK og Blush Me på 249 SEK. Det, der var tilbage med varen hjemme, var Lekosmek og Taboo, begge på 295 SEK. Den laveste pris, du faktisk kan købe for, er altså 295 SEK, ikke 222 — en forskel på 73 SEK, eller en tredjedel af den pris, som en pris-sammenligning uden lagerfilter ville vise.
At to af fire butikker er udsolgt for en model, der har været i sortimentet i flere år, er i sig selv et lille signal. Butikker, der lister en udsolgt vare, kan have en gammel pris i feedet, og den pris er sjældent det, du kommer til at betale, når varen kommer ind igen. Hold gerne øje med Sexonic og Blush Me, hvis du ikke har travlt, men tag udgangspunkt i 295 SEK, når du regner.
Læg også fragt til i kalkylen. For et produkt i tohundredekrone-klassen er fragtomkostningerne en stor del af totalen, og de adskiller sig mere mellem butikker end vareprisen gør. Blush Me angiver for eksempel 29 SEK i fragt og 69 SEK for returfragt i sin egen produktdata. Kontrollér altid totalsummen i kassen — priserne i tabellen ovenfor opdateres, når butikkernes produktfeeds opdateres.
Den passer dig, der vil prøve rabbitvibratoren uden at lægge tusind kroner på spørgsmålet. Den passer dig, der foretrækker udskiftelige batterier frem for et indbygget, som med tiden ældes; dig, der ikke vil have endnu et opladekabel i skuffen; og dig, der klarer dig med to knapper. Den passer også den, der vil have et reserveprodukt at lægge i sommerhuset eller rejseduffelen, netop fordi den ikke kræver strøm for at overleve et halvt år i en skuffe.
Den passer ikke dig, der vil bruge produktet i bruser eller badekar — der er ingen publiceret kapslingsklasse, og batterirummet åbnes med et skruelåg. Den passer ikke dig, der har brug for at kunne justere vinklen på klitorisarmen, fordi den er støbt i ét stykke. Den passer ikke dig, der vil kunne styre de to motorer uafhængigt af hinanden. Og den passer ikke dig, der kræver publiceret driftstid, lydniveau, garantitid eller materialeoplysninger, før du køber, fordi producenten ikke publicerer nogen af dem.
Noget mere hører hjemme i beslutningen. Produktet er billigt, men det er ikke gratis at eje: batterier følger ikke med, og drifttiden er ukendt. Ved en pris omkring 295 SEK betyder det mindre. Hvis prisen stiger op mod fire hundrede, bliver afstanden til en dokumenteret, genopladelig og vandtæt model så lille, at regningen ændrer sig — og så er det den sammenligning, der skal laves, ikke sammenligningen mellem 222 og 295 SEK.
Producenten publicerer ingen garantitid for denne model. Der findes ingen garantiside, ingen garantibetingelser og ingen oplysning i artikellinjen. Ingen af de fire svenske butikker angiver heller nogen producentgaranti. Forskellen i forhold til konkurrenterne er tydelig: Lelo angiver to års garanti plus ti års kvalitetsgaranti for Ina 3, og We-Vibe angiver to års garanti for Nova 2.
Det, du derimod altid har, er dine lovbestemte rettigheder, og de gælder uanset, hvad producenten lover, eller undlader at love. Ifølge konsumentköplagen har du tre års reklamationsret ved fejl på varen. Fejl, der viser sig inden for de første to år, antages desuden at have været til stede ved leveringen, hvis sælgeren ikke kan dokumentere andet, hvilket i praksis er den vigtigste regel for et produkt uden producentgaranti.
Ved køb på afstand gælder der desuden en fortrydelsesret på fjorten dage i henhold til loven om fjernsalg og aftaler uden for forretningslokaler. Vær opmærksom på, at fortrydelsesretten i praksis er begrænset for hygiejneartikler, der er brudt ud af en forseglet emballage — Konsumentverket (Forbrugerstyrelsen) vejleder om præcis, hvad der gælder. Reklamationsretten ved fejl gælder derimod altid, også for et åbnet produkt.
Praktisk råd: Gem kvitteringen og fotografér forpakningens stregkode, før du smider kartongen ud. Med fire butikker, der kalder den samme artikel fire forskellige ting, er EAN-nummeret det eneste, der entydigt identificerer, hvad du købte, og det er den oplysning, en butik vil spørge efter, hvis du har brug for at reklamere.
Pretty Love Alvis Rabbit Vibrator ligger på plats 18 av 21 i rabbitvibrator bäst i test, hvor hele kategorien sættes op mod hinanden på fem fælles kriterier. Guiden vinns av We-Vibe Nova 2.
Hver taloplysning i teksten kan føres tilbage til en af kilderne nedenfor. Linkene blev kontrolleret manuelt på den angivne dato.
Denne side er maskinoversat fra svensk. Læs originalen på svensk